Dansk Magisterforening

RUC henter ny dekan fra KU

© Foto: Miklas Szabo

Del artikel:

Andreas de Neergaard er fra den 1. februar blevet dekan på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Som dekan kommer Andreas de Neergaard til at varetage instituttets daglige ledelse og være ansvarlig for kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning. Han vil referere direkte til rektor Hanne Leth Andersen. Han afløser Anders Siig Andersen, som har været institutleder og siden dekan de seneste 12 år. Sammen med de tre øvrige dekaner og rektoratet kommer Andreas de Neergaard til at udgøre den øverste ledelse af RUC.'

Andreas de Neergaard kommer fra en stilling som professor og prodekan for uddannelse ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har en ph.d.-grad i agroøkologi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at starte på RUC. Jeg er dybt engageret i problembaseret, feltbaseret og tværfaglig uddannelse, som jeg har arbejdet meget med, så RUC og jeg er på mange måder et oplagt match", udtaler Andreas de Neergaard.

}