Af Tine Fristrup, Jens Erik Kristensen og Steen Nepper Larsen
De studerende begyndte at længes efter “rigtige” forelæsninger under den langvarige coronaundtagelsestilstand. Men hvordan skal denne længsel tydes og fortolkes? Som tegn på et forfald eller som en drøm om at blive udsat for noget andet og bedre end Zoom-organiserede læringstiltag?
Efterårssemestret står for døren. Men glem nu ikke, at det gælder om at lære at lytte – og ikke blot at sørge for, at ”tingene” og de studerendes undervisning bliver ekspederet og afviklet i en rasende fart. Resonanspædagogik må der til.
Markus Hedemann mener, at han fik afvist sin doktorafhandling, fordi hans tese brød med vedtagne sandheder og konventioner, der blev anset for uantastbare af de førende forskere inden for hans område. Afhandlingen er efterfølgende blevet til en anmelderrost bog.
Nærmest umærkeligt er jeg blevet transformeret til en servil og innovativ edu-tech-atlet under coronakrisen. Men jeg savner de studerende og de upåagtede sociale dynamikker, der plejede at binde os sammen. Hvad blev der af alle de uplanlagte begivenheder, mennesker indgår i og kan antænde, når de bevæger sig frit på universitetet?
Ni professorer skriver, at det har vakt forundring og været stærkt bekymrende, at universiteterne har haft en så forholdsvis lav prioritet i forbindelse med genåbningen af Danmark.
Samfundets sociale kendsgerninger bider man sjældent skeer med uden at møde modstand. I kølvandet på en videnskabsteoretisk forelæsning på Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet drøftede de studerende, om Émile Durkheims klassiske sociologiske positivisme kan bruges som nøgle til at forstå de handlemuligheder, de har – og de tankeformer, de selv inkarnerer.
Første januar i år trådte en ny stillingsstruktur i kraft på universiteterne. Fremover skal forskning og undervisning som forskningsbaseret undervisning ligestilles. Det bliver således muligt i begrænset omfang at ansætte studieadjunkter/studielektorer til udelukkende at undervise, så længe dette foregår på et forskningsbaseret grundlag. Forskningen udgør stadigvæk det primære grundlag for at kunne udbyde undervisning af højeste kvalitet. Men det er ikke just vederkvægende, hvis en større del af undervisningen fremover kan leveres uden forskningsmæssig rygdækning.
Livsindkomstmålinger er kommet for at blive. Uanset regeringens farve lyder devisen: tag kun en uddannelse, der fører til, at du kommer til at tjene mange penge i dit liv. For ellers er hverken den eller du en gevinst for samfundet.
